Skip to content
Lær at strikke på strikkekursus i FOF Syd- og Vestsjælland

Håndarbejde

Udfold dine kreative evner på et håndarbejdskursus hos FOF Syd- og Vestsjælland

Få styr på det kreative og traditionelle håndarbejde, eller kast dig over nye, innovative og spændende teknikker på et håndarbejdskursus i FOF Syd- og Vestsjælland. Vi tilbyder kurser inden for en række tekstile fag, som giver dig mulighed for at udleve din indre skabertrang. Så vil du gerne lære at strikke, hækle, kniple, brodere eller lave patchwork, har vi kurset for dig!

Strikke- og hæklekurser

Vil du gerne lære at strikke eller hækle fra bunden, eller savner du ny inspiration til dine strikke- og hækleprojekter? Tag et strikkekursus eller hæklekursus for begyndere og øvede, og få styr på det kreative håndarbejde i et hyggeligt interessefællesskab. Du lærer at følge opskrifter, slå masker op og bruge forskellige teknikker til at strikke eller hækle alt fra karklude og huer til tæpper og tasker. Kurserne er for alle uanset erfaring, da du får individuel vejledning og masser af inspiration fra underviseren undervejs.

Lær at kniple og få styr på det gamle håndarbejde

Knipling er en gammel tradition, der strækker sig flere hundrede år tilbage og igen er blevet populær. Tag et kursus i knipling og få styr på det særlige kunsthåndværk, uanset om du er begynder eller øvet. I undervisningen er der plads til individuel vejledning i knipleteknikker og design, og du får masser af inspiration til at lære at kniple bl.a. blonder, lommetørklæder, sjaler, tørklæder, duge og meget andet.

Lav dit eget unikke patchwork

Patchwork er en gammel og spændende teknik, hvor man arbejder med forskellige stoffer og stofrester og sætter dem sammen til større genstande i flotte mønstre og former, f.eks. duge, tæpper og tøj. FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder kurser i patchwork med individuel vejledning, hvor du kan lære teknikkerne og metoderne bag patchwork fra bunden eller få ny inspiration til at lave patchwork. Vi har patchworkkurser i Slagelse med plads til både begyndere og øvede, hvor du lærer om quiltning og sammensætning af stoffer og mønstre.

Bliv god til at brodere

Drømmer du om at lave unikt broderi, som du kan bruge til tøj, tasker og andre personlige designs? På vores kurser i broderi lærer du at brodere frit, og du lærer nye sting, så du kan udvide din stingsamling og brodere lige det, du drømmer om. Vi arbejder bl.a. med broderi for begyndere og tredimensionelt broderi med smukke motiver og mønstre.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.

Filtrér
  1. 1
  2. 2