Skip to content
Coretræning - styrk din indre kernemuskulatur

Coretræning for begyndere

Coretræning er én af de mest effektive træningsformer til at styrke kroppen, fordi vi arbejder med kernemuskulaturen, som støtter vores skelet og større muskler. Jo stærkere kernemuskulatur, jo bedre fungerer kroppen. Du får bedre balance, mere styrke og mere smidighed, og kan dermed undgå skader.

Træningen består af en smidiggørende opvarmning efterfulgt af 8 grundøvelser i et roligt og fokuseret tempo, og der afsluttes med blide yoga-udstræk. De 8 grundøvelser kan udføres på flere niveauer så alle, uanset styrke, får trænet sin krop optimalt. Du vil blive vejledt, så træningen passer til din krop.

Alle kan være med, men det er en forudsætning, at du kan ligge på knæene eller i planke.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 21.01.2025 17:00-18:10 Østre Skole Mirella Kjærulff
2 Tirsdag 28.01.2025 17:00-18:10 Østre Skole Mirella Kjærulff
3 Tirsdag 04.02.2025 17:00-18:10 Østre Skole Mirella Kjærulff
Se alle Se færre
Underviser

Mirella Kjærulff

Mirella er uddannet kropsterapeut, yogalærer v/Simon Krohn og i kropsterapeutisk yoga fra "Sanum" v/Rikke Hansen.

Hun har derudover specialiseret sig i at arbejde med coretræning – træning af den indre kernemuskulatur, som gerne skal kunne holde os på benene livet i gennem og holde os skadefri.

Mirella har gennem sit arbejde som kropsterapeut og yogalærer stor erfaring med at hjælpe mennesker i livets svære faser. Hun lægger særlig vægt på at skabe et trygt rum med tid til nærvær og plads til alle, og det er vigtigt for hende, at alle føler sig som en del af fællesskabet.