Skip to content
Skånsomt yogakursus hos FOF Syd- og Vestsjælland

Blid Yoga

Kom og få en velfortjent pause og slip spændingerne i både krop og sind. Her arbejder vi med en kombination af styrke og stræk, der giver dig mulighed for at øge din mobilitet og smidighed. 

Hele kroppen gennemgår roligt og skånsomt en række øvelser med fokus på let styrketræning, bevægelighed og balance. Hver gang afsluttes med en dybdeafspænding, der giver dig tid til at lade roen sænke sig og nyde de positive effekter af træningen. 

Dette kursus er tilgængeligt for alle – du behøver ikke at være smidig eller have tidligere erfaring med yoga. Deltag for at forbedre dit velvære og finde indre ro.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.01.2025 11:00-12:30 Ringsted Sportscenter Karen Rørbæk
2 Onsdag 29.01.2025 11:00-12:30 Ringsted Sportscenter Karen Rørbæk
3 Onsdag 05.02.2025 11:00-12:30 Ringsted Sportscenter Karen Rørbæk
Se alle Se færre
Underviser

Karen Rørbæk

Karen Rørbæk er uddannet yogalærer hos Hamsa Yoga i både Hatha og Vinyasa yoga, i meditation og åndedræt, og senere også i Yinmind yoga hos Yoga på Vesterbro.

Hun har undervist i FOF siden 2015, først i Hatha yoga, men senere også i blid, hensyntagende yoga.

For Karen er det vigtigt, at kursisterne får en god oplevelse i hendes undervisning. Hun lægger stor vægt på, at eleverne lærer at mærke og respektere deres krop og tage hensyn til den i yogaen. At de møder sig selv åbent og uden at dømme eller sammenligne sig med andre.

Karens timer indeholder både meditation, bevægelse der varmer, styrker og åbner kroppen, og nogle lange dybe stræk, der både gør kroppen smidigere og får sindet til at falde til ro. Både begyndere og øvede vil have udbytte af undervisningen.