Fredensborg Slot har været de danske kongers sommerresidens siden dets opførsel i starten af 1700-tallet og var samlingspunkt for Europas kongelige under Kong Chr. IX i 1800-tallet.
Vi får en omvisning på slottet og hører om slottets historie og beboere, mens vi begiver os gennem stuerne, riddersalen og den lille slotskirke. Vi besøger også barokhaven og de åbne dele af den reserverede have, og hører om parkens historie og brug i dag, inden vi sætter kursen mod Strandvejen og Gl. Humlebæk Kro, der har været kongelig privilegeret siden 1740.
Efter frokost gør vi et kort stop på Krogerup Avlsgård, hvor der bliver tid til at besøge Aarstidernes gårdbutik. Endelig fortsætter turen ned ad Strandvejen, hvor vi får historierne om de gamle fiskerlejer, vejens udvikling, forfattere og berømtheder, mens vi nyder udsigten til de store villaer og Øresund.
Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide
07:15 Skælskør, Havnepladsen
07:35 Korsør, Caspar Brands Plads
08:00 Slagelse, Busterminalen
08:20 Sorø, Sorø Hallen
08:40 Ringsted, Busterminalen på Ringsted Station
Hjemkomst sidste stop Skælskør ca. 18:45
Foto: Tine Uffelmann / Visit Nordsjælland
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 03.07.2025 | 07:15-18:45 | Heidi Klintemøller Hansen |
Heidi er uddannet turistfører fra Roskilde Universitet og har arbejdet som guide og rejseleder siden 2008.
For Heidi er den gode historie i centrum, hvad enten emnet er konger, krige, kunst eller moderne arkitektur, og hun formidler med humor og skæve vinkler for en både lærerig og underholdende oplevelse.