Næstved er blandt Danmarks ældste købstæder. Byens beliggenhed inderst i Karrebæk Fjord, omgivet af høje sandbakker, gav tryghed, men også forbindelse til den store verden. Og det mægtige Skovkloster, der senere blev til Herlufsholm, gjorde byen til et vigtigt punkt på Danmarkskortet.
I dag er Næstved én af de danske byer, der har allerflest synlige spor af middelalderen, som vidner om byens store betydning.
Byvandringen med Kåre Johannessen tager deltagerne med rundt i midtbyen og ser nærmere på nogle af de bevarede middelalderbygninger, og hører om købstadens historie og dens kulturelle og juridiske betydning.
Turen afsluttes med en let anretning inkl. en vand/vin/øl på Raadhuskroen.
Mødested: Sct. Peders Kirke