Når forsommeren er smukkest, kører vi til Sveriges solskinsø Gotland i Østersøen, hvor de store fund af mønter langvejs fra viser hvilken betydning øen har haft som handelssted gennem tiderne.
På Gotland står de middelalderlige kirker tæt, og bymuren rundt om Visby er en af Europas bedst bevarede. Naturen er smuk og særpræget, og raukerne langs strandene sætter gang i fantasien. Øen emmer af historie, og vi dykker ned i den danske såvel som den svenske del. Vi skal bl.a. se den smukke Kalmar Domkirke som vidner om Kalmars storhedstid, på byvandring gennem Visbys gamle gader, besøge øens sydlige del og opleve den lille ø Fårö, som var hjemsted for Ingmar Bergman.
Vi bor dejligt centralt i Visby med en enkelt overnatning på Sjöfartshotellet i Oskarshamn på hjemvejen. På vejen til Gotland kører vi igennem Smålands smukke landskaber til Älmhult, hvor vi skal høre om starten på et af Sveriges største erhvervseventyr: IKEA.
Klik her for at se det fulde program for rejsen.
Turleder: Elisabeth Sandell, aut. guide
Pris pr. person i dobbeltværelse 7.295 kr. Tillæg for enkeltværelse 550 kr. Kontakt kontoret for booking af enkeltværelse.
Turens pris omfatter transport og hotelophold på hoteller i Visby og Oskarshamn inkl. de fleste måltider og entréer. Alle udflugter og rundvisninger er med erfaren rejseleder, der er med på hele turen. Frokost dag 2 samt middag dag 4 er for egen regning.
Ved tilmelding opgiv navn som det står i dit pas.
07:15 Næstved, Rådmandshaven
08:00 Slagelse, Busterminalen
08:20 Sorø, Sorø Hallen
08:40 Ringsted, Ringsted Station
Hjemkomst ca. 18:50 i Ringsted, 19:10 i Slagelse, 19:30 i Sorø og 20:15 i Næstved.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 26.05.2025 | 07:15-20:00 | Elisabeth Sandell | |
2 | Tirsdag 27.05.2025 | 08:00-20:00 | Elisabeth Sandell | |
3 | Onsdag 28.05.2025 | 08:00-20:00 | Elisabeth Sandell | |
4 | Torsdag 29.05.2025 | 08:00-20:00 | Elisabeth Sandell | |
5 | Fredag 30.05.2025 | 08:00-20:15 | Elisabeth Sandell | |
Se alle Se færre |
Uddannet turistfører og har haft glæden at vise udenlandske turister rundt i Danmark siden 1989 til fods, i bus, på cykel og kanalbåd. De seneste 10 år har Elisabeth ligeledes været rejseleder til fjerne destinationer i USA, Asien og Europa for danske og svenske gæster.
Udenfor turistsæsonen har hun undervist i forskellige FOF-afdelinger i mere end 20 år med foredrag, byvandringer, museumsomvisninger og busture.