Skip to content
Teatertur til London 2025 med FOF Syd- og Vestsjælland

Teatertur til London

London er byen, der aldrig sover, og stedet, hvor du får en unik smagsprøve på hele verden samlet på ét sted.

Udforsk teaterverdenens pulserende hjerte, mens du vandrer gennem Londons gader, hvor hvert hjørne bærer en historie, og hver bydel har en unik atmosfære.

Vi skal opleve to unikke teateroplevelser: ”Guys and Dolls” genoplives på en ny, charmerende, swingende og tempofyldt måde på det nye Bridge Theatre, hvor publikum sidder lige midt i både Manhattans natklubs-gangstermiljø og Havanas forførende atmosfære. En sand klassiker på helt nye flasker! Og ”The Devil Wears Prada”, som er en spritny musical med musik af selveste Elton John. Forestillingen er baseret på filmen fra 2006 med Meryl Streep og Anne Hathaway – en sjov, glitrende og anderledes musical med premiere i oktober 2024.

Om dagen er der rig mulighed for enten at udforske London på egen hånd eller at tage med på en guidet gåtur i London. På hele turen vil guiden være behjælpelig med forslag til oplevelser, guidede gåture samt oplæg hver aften før forestillingen.

Hotellet er placeret nær Tottenham Court Road med rig mulighed for forskellige transportmuligheder både over og under jorden. Visitor Oyster Card sørger for at I hurtigt og nemt kan køre rundt i bymidten.

Turleder: Peter Thieme, skuespiller og kunstnerisk direktør ved Sjællands Teater

Mødested: Kastrup Lufthavn.

Detaljeret program foreligger primo februar 2025.

Sidste frist for tilmelding 10. januar 2025. Ved tilmelding opgiv navn som det står i dit pas.

Turens pris omfatter transport med fly, lufthavnstransfer, ophold i delt dobbeltværelse, 2 x morgenmad, 2 x musical, mulighed for guidet gåtur i London begge dage, 2 x middag, Visitor Oyster Card. 

Information

  • Dato 14.05.2025-16.05.2025
  • Adresse

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 14.05.2025 08:00-20:00 Peter Thieme
2 Torsdag 15.05.2025 08:00-20:00 Peter Thieme
3 Fredag 16.05.2025 08:00-20:00 Peter Thieme
Turleder

Peter Thieme

Peter Thieme er kunstnerisk direktør på Sjællands Teater, som er egnsteater i Slagelse og Holbæk Kommuner.

Derudover er han skuespiller og har stor erfaring indenfor teater og musicals.

Han har både rejst og arbejdet en hel del i London, som han forbinder som sin ”anden” hjemby.