Kom med, når Silas Holst erobrer dansegulvet for allersidste gang – med alle ”de forbudte trin”.
Oplev Silas Holst som den karismatiske og selvstændige Scott Hastings, der bryder alle ballroom-dansens regler i sin jagt på det australske mesterskab. Sammen med sin partner Fran, sætter Scott både familie, kærlighed og traditioner på spil for at forføre publikum med sine forbudte trin og finde sig selv på dansegulvet.
Strictly Ballroom er sidste chance for at mærke Silas Holst skabe magi på dansegulvet, inden han indstiller karrieren som danser. Musicalen er skabt af Baz Luhrmann, der også stod bag filmen Moulin Rouge! Glæd dig til et forførende show med verdensklasse pophits og farverige kostumer i lange baner! Oplev passionen, dramaet og charmen, når den ekstravagante og unikke musical spiller for første gang på en dansk scene.
FOF har reserveret pladser i bedste kategori til kl. 15:00, og inden forestillingen serveres en dejlig 3-retters menu inkl. drikkevarer i restaurant Green Room på Hotel Scandic Falkoner. Billetter udleveres i bussen.
Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF Syd- og Vestsjælland
10:35 Skælskør, Havnepladsen
10:55 Korsør, Caspar Brands Plads
11:20 Slagelse, Busterminalen
11:40 Sorø, Sorø Hallen
12:00 Ringsted, Busterminalen på Ringsted Station
Hjemkomst sidste stop Skælskør ca. 20:00