Leder du efter hold med start efter 1. juni 2024? Vi fusionerer med FOF København og får ny hjemmeside.
Læs mere her.Leder du efter hold med start efter 1. juni 2024? Vi fusionerer med FOF København og får ny hjemmeside.
Læs mere her.Franz Liszt har i Danmark længe været nedvurderet og kritiseret for kun at komponere klaverflødeskum for pianister med 12 fingre. Det er forkert!
Liszt har komponeret symfonier – den betydeligste er Faustsymfonien, som af en musikforsker er kaldt "Den romantiske symfoni" – hans klaversonate i h-mol er betegnet som den betydeligste klaversonate efter Beethoven, og oratoriet "Christus" som det største og betydeligste oratorium i1800-tallet.
Hvad ikke mange ved er, at han også har komponeret kirkemusik i stort omfang, en lang række betydelige Lieder, orgelmusik og en enkelt opera, som han komponerede som 13-årig.
Han var en fremsynet komponist, som forudså musikkens udvikling i det 20. århundrede (han døde i 1886), og sent i sit liv komponerede han klaverstykket "Bagatelle sans tonalité" – Bagatel uden toneart.
Mogens Wenzel Andreasen er Liszt-fan og har med sit amatørkor opført et af Liszts kirkelige værker for første gang i Danmark – nu er det et standardværk i påskeugen – og han har skrevet den eneste danske biografi om Liszt og glæder sig til at overbevise jer om Liszts storhed!