Yin yoga består af blide bindevævsstræk og er for alle, både nybegyndere og øvede. Bindevævsstræk forbedrer kroppens smidighed, reducerer smerter og giver ro til nervesystemet. Derfor vil du efter yogatimen opleve en større balance i kroppen både fysisk og psykisk og mærke energien.
Du vil blive guidet grundigt gennem alle øvelser, så du kan nyde stillingerne og slappe af i krop og sind. Yin yoga består af ca. 25 stillinger, så i løbet af dette forløb vil du blive fortrolig med mange af stillingerne, som kan bruges til lige netop dig og din krop.
Hver gang har vi ekstra fokus på et tema og dette kan være detox, stærkt immunforsvar, væk med hovedpine og andre skønne temaer, som også afhænger af jer som elever. Hver time afsluttes med en guidet afspænding eller meditation.