Kom og bliv klogere på verdens vinkulturer i et hyggeligt interessefællesskab. Prøvesmagning af forskellige vine, ekstraudgift pr. gang 100-200 kr. Medbring eget glas.
23/1: Sicilien
Den nye stjerne i Italiens vinunivers. Vi skal helt syd på til Sicilien, hvor de kan lave sprøde vine i både hvide og røde udgaver. Vulkanen Etna på 3357 meter gør, at man også her kan dyrke vine i højden med et mineralsk touch.
20/2: Danske winemakers
I Danmark er især hvide vine blevet rigtig gode af tre årsager: klima, større erfaring i vineriet pg vinstokkenes alder. I udlandet har danskere også gjort sig bemærket. Bemærk: Denne smagning ligger lidt højere end normalt: 150-200 kr.
13/3: Blindsmagning
Så er det igen tid til blindsmagning, hvor vi skal bruge alle sanserne og alt, hvad vi har lært. Vi får os nogle hyggelige snakke ved bordene om vinen.