Skip to content
Familieyoga med børn 3-8 år

Familieyoga med børn 3-8 år

Familieyoga med børn 3-8 år

Familieyoga for familier med børn 3-8 år

Kom med på en afslappende rejse for hele familien gennem familieyogaens mange eventyr. Her kan alle være med, mens vi legende tager en tur ud i naturen eller til et fantasiland. Gennem yogatimen skifter vi mellem højt og lavt tempo. Timen slutter af med at I putter sammen og finder ind i ro på en magisk drømmerejse. Brug familieyogatimen sammen til at koble af fra ugens mange indtryk, og gå sammen en rolig weekend i møde.   

Holdet kræver ingen fysiske forudsætninger, men der skal være 1 voksen til 1 barn for at I kan lave øvelserne sammen.

Din underviser er Line Juncher Lysdahlgaard, som er indehaver af SkoleRo, og som fokuserer på mental sundhed gennem bevægelse og mindfulness. Line har 200 timer yoga- og anatomiuddannelse, og er også børneyogalærer.

Kursusprisen gælder for 1 voksen og 1 barn.

Hvis du skal tilmelde flere voksne / børn bedes du kontakte os inden tilmelding enten på mail tilmelding@fof-vest.dk eller på telefon 7512 3805, da prisen bliver en anden.