Her dyrker vi glæden ved at male og skabe egne malerier.
Du lærer om farver og de grundlæggende teknikker indenfor akrylmaling.
Jeg starter hver gang undervisningen med en fælles vejledning og gennemgang af en øvelse. Du vil komme til at arbejde med lys/mørke, billedkomposition og forskellige arbejdsmetoder. Du udforsker forskellige teknikker til både naturalistisk og abstrakt maleri. Det er vigtigt, at der er god tid til at fordybe sig. Vi afslutter hver gang med en samtale om de igangværende billeder i godt og hyggeligt samvær med de andre på holdet.
Medbring:
Forklæde, 2 lærreder minimum 40x40 cm, akrylfarver, en palet eller paptallerken til at blande farver på, pensler, vandforstøver og en blok akrylpapir.