Skip to content
Airfryer-kursus - Kom med på en rejse ind i airfryeruniverset! - FOF Vest

Airfryer-kursus

Airfryer-kursus

Airfryer – madlavningskursus med opskrifter, tips og tricks.

Kan du lide at lave mad, og har du en airfryer stående og ønsker at få det fulde udbytte ud af den? Så er dette kursus lige noget for dig. 
Vi tilbereder maden sammen og jeg kommer med gode tips til din airfryer, som du kan bruge i din hverdag. Jeg vil vise dig, hvor meget din airfryer kan bruges til, fortælle om muligheder for tilbehør og give dig ny inspiration. Samtidig får du også en masse tips og tricks til brugen af din airfryer.
Vi kommer til at lave forskellige retter indenfor morgenmad, bagværk, frokost og aftensmad – og du får samtidig glæde af et hyggeligt fællesskab med samme airfryer-interesse som dig.
Så tag din airfryer med og kom glad!

Kort om airfryer:
Grundlæggende er en airfryer en køkkenmaskine, der tilbereder maden med hurtig cirkulerende varm luft. De forskellige modeller af airfryere er alle konstrueret til, at luften kan cirkulere hele vejen rundt om maden. Det giver råvarerne en ensartet, sprød overflade og et saftigt indre. 

Jeg glæder mig til at tage jer med på rejsen ind i airfryer-universet!

Du skal medbringe din egen airfryer på kurset.

Udgifter til råvarer er mellem 85-135 kr. pr. gang. 
Beløbet afregnes direkte med underviseren.

Airfryer-kursus - Kom med på en rejse ind i airfryeruniverset! - FOF Vest