Skip to content
Italiensk madlavningskursus hos FOF Vest

Italiensk madlavning

Italiensk madlavning

Dyk ned i et overdådigt smagsunivers på vores Italienske Madkursus! 

Vil du smage på det bedste fra Italien og samtidig tage hensyn til klimaet? Kom med på vores inspirerende madlavningskursus, hvor vi dykker ned i den autentiske italienske kogekunst – uden kød, men fyldt med velsmag!

Vi udforsker nogle af sæsonens friske og farverige råvarer såsom artiskokker, broccoli, saftige citrusfrugter, græskar, sprøde fennikel, kiwi, savoykål og radicchio. Disse ingredienser kombineres med fisk, pasta, ris, majs, bælgfrugter, oste, olivenolie og krydderurter.

Hver gang tryller vi en lækker tre-retters middag frem, som afrundes med en liflig dessert – og der kræves ingen forkundskaber. Alle retter præsenteres med navn på både dansk og italiensk. Du får samtidig indsigt i, hvordan en traditionel italiensk menu er opbygget – fra antipasto til dolce – så du let kan navigere rundt på et italiensk menukort, når du er på ferie.

På dette kursus får du mere end bare opskrifter – du får en unik smagsoplevelse og indsigt i Italiens rige madtraditioner. Opdag specifikke ingredienser og teknikker og lær at tilberede lækre antipasti, pasta, risotto, fiskeretter og grøntsager samt desserter, så du kan forkæle dig selv og andre med velsmagende og sund middelhavsmad. Vi giver dig redskaberne, og du får en dybere forståelse for italiensk madkultur krydret med Ingers anekdoter om livet i Støvlelandet gennem 28 år.

Tag med på denne kulinariske rundtur i det italienske madunivers og bring en stemning af Italien ind i dit eget køkken.

Medbring gerne et forklæde, drikkevarer og beholdere til eventuelle rester, vi ikke får spist.

Italiensk madlavning - Sprøjtepose Italiensk madlavning - fællespisning af maden fra kurset
Italiensk madlavning - Muslinger med fyld Italiensk madlavning -Tiramisu
Italiensk madlavning - Pastaret med tomat Italiensk madlavning - Inger Harborg underviser i Italiensk madlavning