Slip din indre sangfugl løs og oplev glæden ved at synge.
FOF Vest tilbyder undervisning i korsang og stemmetræning for alle, uanset om du er øvet eller nybegynder.
Kurserne hjælper dig med at forbedre og blive mere fortrolig med din sangstemme ved hjælp af øvelser og teknikker. Du kan på vores aftenskole få muligheden for at forfine og udleve dine sangdrømme ved at lære at synge, udvikle din stemme og din personlige stil.
I de forskellige kor bliver der i fællesskab sunget forskellige genrer af musik, blandt andet pop og rock. Der bliver i korene arbejdet på sangteknik, åndedræt, fællesklang og puls. Vores korledere bruger forskellige undervisningsmetoder i deres kor, men fælles er at du får nye bekendtskaber og får sunget en masse.
Stemmetræning er for alle. I undervisningen bliver der taget udgangspunkt i den enkeltes niveau og så bliver der arbejdet ud fra det, med fokus på afspænding og sund teknik.
Nedenfor kan du se alle vores kurser i sang og kor. Du kan her tilmelde dig kurserne. Hvis listen er tom, er det fordi, at vi for nuværende ikke tilbyder undervisning før næste sæson.
Har du spørgsmål omkring sang-/korundervisning og er i tvivl om hvilket hold der passer til dig, så kan du kontakte vores undervisere via deres kontaktinformationer inde på de enkelte hold eller kontakt FOF Vest på telefon 7512 3805 eller e-mail tilmelding@fof-vest.dk