Skip to content
gravide maver træning fof randers favrskov mariagerfjord

Pilates for gravide i Hobro

Pilates er en effektiv og skånsom træningsform for den gravide krop. I pilates arbejder vi med de dybe muskler i kroppen – øvelser der opbygger vores kernemuskulatur og dermed sørger for en god stabilitet omkring rygsøjle, bækken og skuldre – områder som især er ekstra belastet under en graviditet. En god og trænet kernemuskulatur giver en sund og flot kropsholdning og mindsker nogle af de smerter man kan opleve i forbindelse med graviditet. 

Alle kan deltage på holdet og der tages hensyn til, hvor langt man er i graviditeten og eventuelle graviditetsgener. Vi arbejder skånsomt kroppen igennem og bruger bl.a. bolde og elastikker under træningen. Derudover vil der også være fokus på vejrtrækning og afslappende øvelser til at afspænde kroppen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 04.09.2024 10:15-11:15 Hobro Medborgerhus Astrid Steffensen Clausen
2 Onsdag 11.09.2024 10:15-11:15 Hobro Medborgerhus Astrid Steffensen Clausen
3 Onsdag 18.09.2024 10:15-11:15 Hobro Medborgerhus Astrid Steffensen Clausen
Se alle Se færre
Pilates  i Hobro, STOTT Pilates FOF Randers og Mariagerfjord

Astrid Steffensen Clausen

"I FOF underviser jeg i Pilates i Randers og Hobro og er meget interesseret i bevægelse, kropsbevidsthed og aktivering af kroppen både på land og i vand. Ved siden af FOF arbejder jeg i Hobro Svømmeklub, hvor jeg er instruktør og uddannet livredder.
Jeg har dyrket Pilates i en del år og har på egen krop mærket, hvor god en træning pilates er, både fysisk og psykisk. I 2022 tog jeg uddannelsen som Pilatesinstruktør  hos GymStudiet/FOF.
I svømmeklubben underviser jeg i vandtilvænning for voksne, vandaerobics og assisterer børneholdene. Jeg har selv gået til babysvømning med mine 3 børn og det var en dejlig oplevelse med dem alle. Vandet giver barnet en genkendelighed om tidligere at have været omgivet af fostervand og det kan give en ro og et nærvær med barnet, som andre aktiviteter ikke kan.
Jeg ser frem til at undervise FOF's bevægelseshold i vand og bidrage med min viden, læringsstil og snart 20 års erfaringer med både små og store i vand.

Se video-interview med Astrid her