Skip to content
Blandt fjender

Blandt fjender

Denne tur går gennem det indre Østerbro, hvor den tyske ambassade lå under krigen og hvor den nazistiske tilstedeværelse – både den danske og tyske – var massiv. Vi ser hvor hvervningen til Frikorps Danmark og SS-Nordland foregik. Hvor Søren Kam havde sin daglige gang, da han formede Schalburg-korpset.

Modstandskampen var også rigt repræsenteret i området. Vi skal se hvor en enlig mor havde våbendepot for sin Holger Danske gruppe. Vi skal også høre om det første forsøg på en stikkerlikvidering i Faksegade, hvor ”Flammen” alias Bent Faurschou-Hviid, fik sin skæbne besejlet.

Turen ender på Blegdamsvej hvor Schalburgkorpset endte med at have hovedkvarter i Frimurerlogen og hvor Flammen og Citronen deltog i et frontalangreb, som der stadig er synlige spor af. 

Turen krydres med skæbner fra krigen, som boede i området.

Mødested: Mød op ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.04.2025 11:00-13:00 Hjørnet af Kristianagade og Morten Lander Andersen
Morten Lander Andersen | FOF Københavns Omegn
Turleder

Morten Lander Andersen

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion og bor på Østerbro i København. Morten formidler sine fag gennem byvandringer, hvor store og små historier overrasker og giver eftertænksomhed på en velfortalt underholdende måde. Morten er også forfatter til guidebøgerne: "På tur i reformationens København" og ”På tur i Tordenskiolds København” og medforfatter til guidebogen: "22 ture i København du skal på", samt bidraget til "111 steder i København som du skal se". Morten er også redaktør på Østerbro lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som udkommer fire gange årligt.