Skip to content
Borgerskabet i København inkl. Grevinde Danners lejlighed, huset med de buede vinduer i Ny Vestergade

Borgerskabet i København inkl. Grevinde Danners lejlighed, huset med de buede vinduer i Ny Vestergade

Frederik d VII var en populær konge, der forstod at leve og nyde livet og som blev gift ikke mindre end 3 gange. Sidste gifte mål var med balletdanserinden Louise Rasmussen, som kongen havde mødt hos bogtrykker Carl Berling.

Senere åbnede Louise en modebutik i Vimmelskaftet 38 samtidig med at hun forsøgte at blive medlem af det bedre borgerskab, hvilket desværre ikke lykkedes. I 1850 blev Louise Rasmussen gift med kong Frederik VII til venstre hånd og fik navnet Grevinde Danner og flyttede ved samme lejlighed ind i de kongelige gemakker. Efter kongens død i 1863 var grevinden nødt til at flytte og købte ejendommen i Ny Vestergade 13 i 1864. Grevinden boede selv på 1. salen, hvor hun fik tidens kendte kunstnere til at dekorere vægge og lofter på smukkeste vis.

Da Dansk Arbejdsgiverforening i 1974 overtog ejendommen besluttede man at restaurere forhuset, som udgjorde kærnen i grevinde Danners lejlighed. Alt blev istandsat i overensstemmelse med den indretning og det ny klassiske udtryk.

Arrangementet begynder med en lille byvandring, hvor vi hører om kong Frederik VII, og Grevinde Danners liv, mens vi besøger stederne som havde relation til deres tilværelse. 

Mødested: Rytterstauen af Frederik VII,Slotsholmen, 1216 København K

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 20.02.2025 13:30-15:15 Rytterstatuen af Frederik VII Pia Mengel

Pia Mengel

Pia Mengel er uddannet Aut. turistguide og er guide for en lang række af FOF´s rundvisninger, Kulturbesøg, ture med Opera og Musicals og busture med kulturindhold mm.