Skip to content
Stormen på København

Stormen på København

Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 angreb den svenske kong Karl den 10. København. Vi bliver klogere på krigen på denne byvandring rundt i København. Vi ser på de mange sære mindesmærker, eftertiden har sat op. Vi bliver også klogere på, hvordan København så ud dengang og hvordan denne begivenhed forandrede København til ukendelighed. Og vi får tip om, hvor der stadig den dag i dag dukker døde svenskere op.

Turen går fra Rådhuspladsen og ender ved Rådhuspladsen igen.

Mødested: Trappen til Rådhuset

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 01.03.2025 11:00-13:00 Rådhuspladsen Morten Lander Andersen
Morten Lander Andersen | FOF Københavns Omegn
Turleder

Morten Lander Andersen

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion og bor på Østerbro i København. Morten formidler sine fag gennem byvandringer, hvor store og små historier overrasker og giver eftertænksomhed på en velfortalt underholdende måde. Morten er også forfatter til guidebøgerne: "På tur i reformationens København" og ”På tur i Tordenskiolds København” og medforfatter til guidebogen: "22 ture i København du skal på", samt bidraget til "111 steder i København som du skal se". Morten er også redaktør på Østerbro lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som udkommer fire gange årligt.