Krug Afternoon tea med rundvisnng på Hotel D'angleterre
Prisen er inkl. Afternoon Tea og rundvisning.
Klassisk luksus og forkælelse på D'Angleterre
Det 5-stjernede hotel åbnede i 1755 i København og husede oprindelig den engelske klub, deraf navnet, der bl.a. afholdt en eksklusiv Afternoon Tea i hotellets smukke højloftede Gallery omgivet af lysekroner og tunge draperede gardiner.
På dette særlige besøg på Hotel D´Angleterre skal vi forkæles med en helt særlig fortolkning af den engelske Afternoon Tea i tæt samarbejde med Champagnehuset Krug. På hotellet gør man aldrig noget halvt, så selvfølgelig er der skruet op for forkælelsen. Ud over et glas Krug Grander Cuvée luksuschampagne, får du 6 søde og salte tallerkenserveringer med bl.a. hummer, trøfler og foie gras i gastronomiske fortolkninger samt D'Angleterres specielt komponeret te. Det hele er præsenteret i et fuglebur af guld, mens klassiske tjenere summer omkring på det tykke gulvtæppe.
Inden vi skal forkæles af hotellets stab, får vi - som noget helt særligt - en rundvisning på det smukke hotel. Vi ser et par værelser, spa-afdelingen og nogle konferencefaciliteter, hvis de er tilgængelige.
Mødested: Hotel D'Angleterre, Kongens Nytorv 34, 1050 København K.