Skip to content
Foto, motiv og komposition

Foto, motiv og komposition

Kurset er for dig, der gerne vil lære at tage bedre billeder med færre skud ved at forstå og anvende forskellige kompositionsprincipper. Vi undersøger, hvordan komposition påvirker oplevelsen af et billede og gør det spændende og interessant at se på.

Men hvad gør et billede "godt"? Hvordan kan du arbejde aktivt med dine kompositioner, og hvordan spiller form og indhold sammen? Disse spørgsmål vil vi udforske i fællesskab. Du lærer om komposition, linjer og det gyldne snit, og hvordan du bedst fremhæver dine motiver på billederne.

Vi gennemgår forskellige visuelle virkemidler og dynamikker: Hvordan skaber man dynamiske eller rolige kompositioner? Hvilken effekt har bløde og hårde linjer? Og hvordan kan lys, skygger og ledende blikke bruges aktivt til at styrke et billede?

Kurset kombinerer teori og praktiske opgaver, hvor vi ser på de billeder, du tager undervejs, og du får løbende feedback. Da billederne primært tages udendørs, er det vigtigt at have tøj på, der passer til årstiden.

Både digitale kameraer og mobiltelefoner kan bruges, og det eneste krav er, at du husker et opladet batteri. Ingen forkundskaber er nødvendige – alle kan være med!
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 23.02.2025 09:30-15:45 Kilden Hans-Henrik Jensen
Hans Henrik Jensen | FOF Københavns Omegn
Underviser

Hans-Henrik Jensen

Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf.
Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden.
Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, AVG, på Voksen Pædagogisk Center.
Hans-Henrik tager fortrinsvis model- og portrætbilleder og tog i 2020 en Master i portrætfotografi. Et udvalg af disse billeder fra hans selvvalgte opgave har siden april 2022 været udstillet på aftenskoler, kirker, biblioteker og kulturcentre. 
Han har fotograferet digitalt siden 2013 og underviser i flere fotografiske emner. Han deltager løbende i kurser, foredrag og workshops og besøger fotomesser i ind- og udland.
Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde.