Specialundervisning i et roligt tempo med individuel vejledning for deltagere med nedsat bevægelighed.
Vil du gerne i gang efter en længere stressperiode, eller har du smerter i ryg, nakke og skuldre, så er hensyntagende yoga måske noget for dig. Vi vil lave blid yoga, hvor vi arbejder kroppen roligt igennem. Teknikken er de klassiske yogastillinger der retter kroppen ud og modvirker den stivhed, som giver dårlig ryg, hovedpine eller nakkespændinger. Træning af åndedrættet er afgørende for en stærk, blød, smidig krop og en god mental balance. Ved bevidst at bruge åndedrættet i øvelserne, træner du samtidig nærvær og skaber ro både i krop og sind.
Undervisningen tilrettelægges efter deltagernes behov for både hensyn og udfordringer. Vi starter altid med at varme kroppen godt op og slutter med en afspænding.
Bemærk! Da kommunen yder et ekstra tilskud til handicapundervisningen, kræves der en underskrift som dokumentation på, at du er berettiget til at deltage på et hensynstagende hold.