Hvad kan man lave sammen op til påske? Hos FOF Københavns Omegn har vi samlet et udvalg af hyggelige og kreative påskeaktiviteter, hvor hele familien kan være med.
I år kan I blandt andet tage med på en unik påskeomvisning i Bjørn Wiinblads Eventyrlige Blå Hus, hvor I får et indblik i kunstnerens farverige og fantasifulde univers. Er I mere til chokolade, kan I lære at lave fyldte påskechokolader eller skabe jeres egen påskehare i chokolade med fyld – en skøn oplevelse for både børn og voksne. For dem, der elsker blomster og dekoration, byder vi også på et inspirerende påskekursus, hvor I kan lave smukke kranse, buketter og sammenplantninger til at pynte hjemmet.
Gå på opdagelse i vores påskeaktiviteter og find den perfekte måde at fejre foråret og påsken på sammen.