Skip to content
Træning i varmt vand hos FOF

Motion i vand

Træning i vand hos FOF Syd- og Vestsjælland – få øget styrke og bedre kondition med motion i vand

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder målrettet træning i vand for alle, der har behov for skånsom træning pga. problemer i ryg, hofte, knæ, led og muskler eller som ønsker at prøve sjov og effektiv bassintræning. Varmtvandstræning smidiggør og styrker muskler og led uden overbelastning, samtidig med, at bevægelighed, balance, koordinationsevne og kropsbevidsthed øges. Bassintræning giver god og effektiv konditionstræning, og vandets bærende og lindrende effekt gør kroppen let at arbejde med gennem rolige og kontrollerede bevægelser. Øvelserne tilpasses den enkeltes formåen.

Du kan gå til varmtvandstræning i Næstved, Slagelse, Ringsted, Skælskør, Korsør og Sorø. I Sorø Helsebad får du en unik mulighed for at træne i et af Danmarks største varmtvandsbassiner.

Regler for brug af varmtvandsbassiner

Undervisningsstederne er særligt opmærksomme på at holde god hygiejne i bassinerne. Er du tilmeldt et af vores hold i varmtvandstræning, er det derfor vigtigt, at du forinden holdstart sætter dig grundigt ind i reglerne for brug af bassinet.

Hensyntagende varmtvandstræning

Hvis du har særlige behov, henviser vi til vores hensyntagende varmtvandstræning på små hold. Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.

Aflysninger i varmtvandsbassiner

Aflyste undervisningsgange i varmtvandsbassiner, pga. omstændigheder FOF ikke er ansvarlig for, erstattes ikke.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.

Filtrér