Skip to content
Gravidmotion i varmt vand | FOF Københavns Omegn

Gravidmotion i varmt vand

Gravidmotion er en sjov og effektiv træningsform som samtidig er skånsom for leddene. Derudover har vandet en masserende effekt, der er godt for bl.a. bindevævet og appelsinhud.

Træningen har til formål at forbedre din kondition og balance samt smidiggøre og styrke kroppens muskler. Undervisningen er en god blanding af forskellige motionsformer; traditionelle gymnastikøvelser, yoga og fitnessøvelser.

Vandet bruges både som hjælp, modstand og belastning, hvilket gør det til en meget effektiv træningsform. Gravidmotion er en skånsom måde at motionere på, da vandet gør det muligt at træne på trods af svage led eller andre skader.

Hvis du ikke kan løbe på land, vil du oftest kunne løbe i vandet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.01.2025 13:00-13:45 Herlev Hospital Helle Elkjær Johannsen
2 Lørdag 18.01.2025 13:00-13:45 Herlev Hospital Helle Elkjær Johannsen
3 Lørdag 25.01.2025 13:00-13:45 Herlev Hospital Helle Elkjær Johannsen
Se alle Se færre
Helle E. Johansen | FOF Københavns Omegn

Helle Elkjær Johannsen

Helle er uddannet fysioterapeut fra 1995 og har undervist i 25 år. Hun har undervisningserfaring i dans, motionsgymnastik og diverse hensynstagende hold såsom FysioPilates, træning for folk med osteoporose, ryghold, hjertehold, gigthold, træning i maskiner, varmtvandstræning, Pilates i varmt vand, stavgang, motion i naturen, mindfuld bevægelse i naturen og balancehold.

Hun synes, at det er vigtigt, at man som kursist på holdet får en grundig træning ud fra ens behov. At man føler sig hørt og lyttet til. Træningen giver den enkelte kursist større kropsbevidsthed, så man kan handle på kroppens signaler. Derudover mener hun også, at det er vigtigt, at hun er med til at skabe en god hold-dynamik med varme og glæde.