Skip to content
Keramik i vinterferien for hele familien

Keramik i vinterferien for hele familien

Brug en dag i vinterferien med et barn du holder af. I værkstedet kan leret blive til finurlige figurer, en skål i smukke farver, en æske til noget hemmeligt eller noget helt andet eventyrligt. 

I former jeres ting med modellerings- og kvætseteknik, og I kan man male med forskellige begitningsfarver, så figuren får det helt rigtige udtryk og skålen de fineste striber og mønstre.

Vi tager udgangspunkt i børnenes univers og idéer, men der vil også være mulighed for, at den voksne kan kreere. Efterfølgende brænder og glaserer Lena jeres keramik, og det er klar til afhentning efter ca. tre uger. 

I kan melde jer på flere dage i vinterferien, hvis I vil lave flere ting.
Du skal selv medbringe et forklæde og tage noget behageligt tøj på, som godt må blive beskidt.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 18.02.2025 10:00-13:00 Læringshuset Nærheden Lena Stutz
Underviser

Lena Stutz

Lena er uddannet folkeskolelærer. Hun er også keramisk kunstner, og har arbejdet med keramik både som lærer og som selvstændig keramiker de sidste 10 år i. Hun har tidligere arbejdet som sløjd og keramiklærer på en Rudolf Steiner skole, og har flere års erfaring i arbejdet med børn og unge i både specialtilbud og i forskellige daginstitutioner og tilbud. 
I sit værksted i Herlev arbejder hun med skulpturer, vandspil og brugsgenstande i keramik. 
Hun har særlig interesse for de pædagogiske, psykologiske og udviklingsmæssige aspekter ved håndværk og håndværkstilegnelse, hvilket er en vigtig del af hendes arbejdet med børn og unge såvel som i egen praksis.