Skip to content
Mandagscafeen

Mandagscafeen

Mandagscafeen

Vi inviterer dig til at deltage i en enestående foredragsrække, hvor du får mulighed for at dykke ned i både gribende historiske beretninger, nutidige udfordringer, eventyrlige ekspeditioner og fascinerende kulturhistorie. Uanset om du er interesseret i historie, menneskeskæbner, samfundsudvikling eller spændende rejseberetninger, vil denne foredragsrække inspirere og berige din forståelse af verden.

10/2 De hvide busser
René Meyrowitsch præsenterer en stærk og dybt bevægende fortælling om redningsaktionen "De Hvide Busser," hvor danske frivillige under Anden Verdenskrig reddede omkring 22.000 fanger fra nazistiske koncentrationslejre. Som idémand bag filmen Befriet fra Hitlers helvede, der har rørt mere end 800.000 danske seere, vil René dele både film og personlige anekdoter om en historie, der har særlig betydning for ham og hans familie.
Foredraget omfatter visningen af enten Befriet fra Hitlers helvede eller Vi Overlevede – om de hvide busser, en dybdegående dokumentar, hvor overlevende fortæller om deres redning. Filmens kraftfulde budskab berører mennesker i alle aldre, og René oplever især, hvordan unge bliver grebet af historien om de mange danskere, der satte deres eget liv på spil for at bringe andre hjem. Foredraget inviterer til refleksion over, hvordan fortidens mod og solidaritet kan inspirere os til at handle som medborgere i dag.
René Meyrowitsch, foredragsholder

24/2 Bogforedrag – en flytnings rejse fra Afghanistan til Europa

Adam Jacobi fortæller i foredraget om sin research og rejse i de samme lande som hovedpersonen i bogen. Adam har mange års erfaring med flygtninge og migration. Han mødte og talte med flygtninge, hørte deres historier og oplevede deres modstandsdygtighed på første hånd. Denne forståelse har hjulpet ham til en indsigt i, hvad der driver folk til at forlade deres hjem for at drage mod det ukendte. Flygtninge og migranter besidder en utrolige styrke. Det kræver det nemlig at overleve flugtens traumer og udfordringer
Adam Jacobi, forfatter

10/3 Mod, frygt og vilje - Episke og eventyrlige fortællinger

Tag med Jacob Klaris-Jensen på en fantastisk rejse og oplev de eventyr der opstår når man bevæger sig væk fra alfavej og ud til de fjerneste afkroge af verden for at bestige nogle af de mest spektakulære tinder. 
Jacob vil igennem foredraget fortælle, hvordan han kommer igennem episke oplevelser såsom at blive taget af en lavine, og ende halvt begravet i sne, flere hundrede meter længere nede af bjerget. Om og at stå ansigt til ansigt med døden i Perus høje bjerge, langt fra civilisationen og uden muligheder for hjælp. Ligeledes hvordan kroppen og sindet reagerer, under det maksimale pres, som den udsættes for i den tynde luft i over 8000 meters højde. Jacob vil ligeledes berette om det eventyr og de kulturer, som venter én derude hvor den sidste turistbus for længst er vendt om. Men også om de afsavn og konsekvenser, som findes ved at være totalt isoleret i månedsvis langt fra vores moderne liv med wifi, venner og familie.
Jacob vil tage udgangspunkt i nogle udvalgte, meget forskellige historier fra sine eventyr, som alle er krydret med fantastiske billeder og små anekdoter. Som altid vil Jacobs foredrag være kendetegnende ved humor og masser af energi.
Jacob Klaris-Jensen, eventyrer

31/3 Kinas kvinder – Fra indbundne fødder til høje hæle og #metoo

Historien bliver fortalt gennem tre generationer af kinesiske kvinder. Deres livhistorier illustrerer den enorme forandring kvinderne har gennemgået i det kinesiske samfund. Bedstemor Wang, der fik ”befriet” sine indbundne liljefødder, arbejderkvinden Liu, hvis liv næsten blev ødelagt af Kulturrevolutionen, og den unge fraskilte forretningskvinde Xue Rui, der til trods for en god karriere og det frie liv, bukkede under for familiens og samfundets pres og giftede sig igen. Til sammen dækker de over de sidste hundrede års historie i Kinas hovedstad, Beijing. Få et fantastisk indblik i, hvordan livet ser ud for de kinesiske kvinder i dag i forhold til dating, familie, ægteskab, børn, karriere, #metoo, coronakrisen og meget andet.
Simon Gjeroe, Lektor i kinesisk og historie

7/4 Teateranekdoter fra de skrå brædder

Hør sjove anekdoter fra teaterverdenen og kom tættere på de personligheder, som Lars Halby har mødt fra de mange år i teatrets verden - lige fra Susse Wold og Susanne Breuning til Joan Collins m.fl.
Lars Halby, teaterformidler

Vært: May Weber Nielsen