Skip to content

Vores telefoner er desværre ramt af nedbrud. Du kan sende en mail på kbh.omegn@fof.dk eller ringe på vores mobilnr. 20945503.

Et forstyrret sind

Et forstyrret sind

Et forstyrret sind

Når der i alvorlige kriminalsager laves mentalundersøgelser af sigtede, vil de ofte afsløre forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Forstyrrelserne kan have forbindelse til gerningspersonernes adfærd samt til planlægningen og udførelsen af forbrydelserne.

Florence McLean gennemgår i ET FORSTYRRET SIND alle de forskellige personlighedsforstyrrelser. Hun fortæller, hvad personlighedsforstyrrelser er, hvordan de kan opstå, og hvilken betydning de har for en række danske og udenlandske kriminalsager, som gennemgås i bogen. Derudover belyser hun, hvordan forebyggelse kan være med til at mindske risikoen for, at personlighedsforstyrrelser leder til alvorlig kriminalitet.

Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål, så du kan få en endnu dybere forståelse af emnet.

Florence McLean (f. 1965) er en anerkendt ekspert inden for klinisk psykologi, psykoterapi, og børneneuropsykologi med en Master of Science i Criminal Profiling fra USA. Hun har specialiseret sig i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis og har arbejdet intensivt med seriemordere i sin forskning. Hendes speciale, "Seriemordere – Forståelse og Forebyggelse", inkluderede en spørgeskemaundersøgelse af 34 seriemordere fra USA, UK og Australien, hvor hun undersøgte metoder til at identificere potentielle seriemordere før det første mord. Florence McLean har 18 års erfaring fra offentlig sektor, herunder arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune. Siden 2007 har hun haft privat praksis og er nu fuldtids selvstændig, hvor hun fokuserer på supervision, konsulentarbejde og medvirker som ekspert i medierne om kriminalitet, seriemordere og forebyggelse.