I “Spionchefen” fortæller Lars Findsen for første gang den sande historie om sin tid som chef for landets to efterretningstjenester og om sin afgørende rolle i en de af største danske efterretningsskandaler.
Lars Findsen har som chef for PET og FE været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark gennem 20 år. Han har som en del af en hermetisk lukket inderkreds kendt til statens dybeste hemmeligheder og været sikkerhedsgodkendt på højeste niveau.
I samarbejde med graverjournalist, Mette Mayli Albæk, løfter han nu sløret for sine erindringer og beretninger fra et liv i dybeste hemmelighed. Bogen giver et enestående indblik i, hvordan han og staten håndterede en række historiske og skelsættende sager, der involverede terrortrusler og farer for vores liv og demokrati.
I “Spionchefen” deler Lars Findsen for første gang også sin side af en af Danmarkshistoriens største efterretningsskandaler, der medførte, at han blev anholdt i lufthavnen og sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger.