Skip to content
I Hans Tausens fodspor

I Hans Tausens fodspor

Hans Tausen blev importeret til København af Frederik 1. og begyndte at prædike efter Luthers lære i Nikolaj Kirke. Det gav konflikter med den katolske Biskop, Joachim Rønnow, som i en kort periode forsøgte at styre København, mens kongerne kæmpede om magten. Hans Tausen blev dødsdømt, men dommen blev aldrig udført. Da reformationen blev indført få år efter, fik Hans Tausen ikke en plads blandt de nye lutheranske biskopper.

Hvorfor blev Hans Tausen dødsdømt? Hvorfor blev han alligevel beskyttet af sine fjender? Hvorfor blev han først biskop i Ribe så mange år efter reformationen? Var reformationen fredelig i København? Alle disse spørgsmål skal vi prøve at finde svar på gennem stederne hvor begivenhederne skete.

Mødested: Ved indgangen til Nikolaj Kirke

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 15.09.2024 11:00-13:00 Nikolaj Kirke Morten Lander Andersen
Morten Lander Andersen | FOF Københavns Omegn
Turleder

Morten Lander Andersen

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion og bor på Østerbro i København. Morten formidler sine fag gennem byvandringer, hvor store og små historier overrasker og giver eftertænksomhed på en velfortalt underholdende måde. Morten er også forfatter til guidebøgerne: "På tur i reformationens København" og ”På tur i Tordenskiolds København” og medforfatter til guidebogen: "22 ture i København du skal på", samt bidraget til "111 steder i København som du skal se". Morten er også redaktør på Østerbro lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som udkommer fire gange årligt.