Skip to content
Paris i København

Paris i København

Værnedamsvej- Vesterbrogade -Skydebanekvarteret

Denne lille kosmopolitiske trekant i København emmer af en blanding af fransk charme, engelsk upperclass fornemt præg, eksotiske etniske forretninger og hipster miljø. Blandingen er absolut ikke kedeligt og der er overraskende bymiljøer over alt.

På Værnedamsvej kan du få alverdens lækkerier samlet i en gade lige fra sandwich der smager af Frankrig, klassisk herrekonfekture eller nyde et glas druer på en ægte vinbar. Gaden ligger på kommunegrænsen mellem København og Frederiksberg og navnet stammer fra Werner Damm, der i 1730´erne drev et populært traktørsted i gaden.

På vores vandretur gennem West End til Skydegadekvarteret kommer vi ind i hemmelige baggårde, små stier og skjulte haver, ser flotte vægmalerier og hører om historien hvordan bydelen udviklede sig fra at være et kendt område for slagterier og slagterforretninger til at blive et af de mest populære kvarterer i København. Vi slutter turen ved Istedgade.

Mødested: Centralhotel og cafe, Tullinsgade 1, 1610 København


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 14.05.2025 13:00-15:30 Centralhotel og cafe Mette Kromann Thomsen
Mette Kromann Thomsen | FOF Københavns Omegn

Mette Kromann Thomsen

Mette glæder sig til at vise dig København og Danmark og fortælle om landets historie. Hun arrangerer vandre-, cykel-, limousine-, metro- og sejlture. På sine ture viser hun sig de kendte seværdigheder, og du kommer på kryds og tværs af København gennem baggårde, skjulte haver og steder, du normalt aldrig kommer, hører historien og bliver opdateret på alt det nye. Hendes ture er altid med kant og allermest er Mette glad for, hvis det lykkedes at introducere sine gæster til nye universer og spændende oplevelser. 

Mette er uddannet som certificeret turistfører på RUC, phytoterapeut, akupunktør og arbejdet som lokal guide i København, Nordsjælland og Midtsjælland på både dansk, engelsk og italiensk. Hun har mange års erfaring som rejseleder i både Danmark og udlandet.