Skip to content
Odd Fellow Palæ - En Historisk Perle i Frederiksstaden

Odd Fellow Palæ - En Historisk Perle i Frederiksstaden

Odd Fellow Palæ - En Historisk Perle i Frederiksstaden

Prisen er inkl. entré

Odd Fellow Palæet, opført i 1752-55 i storslået rokokostil, blev oprindeligt bygget som privat bolig for en adelig familie. Med sin eksklusive beliggenhed på Bredgade, tæt på Amalienborg Slot og andre nationale seværdigheder, har palæet en rig historie, herunder tilknytning til kongehuset. Siden 1900 har det været ejet af Odd Fellow Logen. Palæet fremstår smukt vedligeholdt med moderne indslag, men bevarer sin historiske charme. De unikke lokaler, dekoreret med højt til loftet og bonede gulve, skaber en indbydende atmosfære til både ceremonielle og private arrangementer.

Du får en unik rundvisning af en erfaren logebroder, som kender alle kroge, hemmeligheder og ‘spøgelseshistorier’ i dette fantastiske palæ. Vi får et sjældent kig i et par unikke og normalt lukkede logesale og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

En særlig perle ved palæet er den intime, grønne have, hvor Københavns sommerteater, Grønnegårds Teatret, opfører deres forestillinger. Under den åbne himmel kan man opleve magien, mens fortidens ånder stadig synes at hviske historier fra en svunden tid. Odd Fellow Palæet er et sted, hvor historien lever, og hvor elegance og kultur smelter sammen i hjertet af København.

Mødested: Bredgade 28, København K.