Flet din egen taske i rattan/peddigrør – kreativt kursus for alle
Tag på dette inspirerende kursus og lær kunsten at flette tasker i de smukke og holdbare materialer rattan/peddigrør. På dette kursus lærer du de grundlæggende teknikker til at flette din egen unikke taske. Vi dykker ned i materialernes egenskaber, farvning, samt hvordan du skærer og monterer læderdetaljer for at give din taske et personligt præg.
Kurset inkluderer en grundlæggende introduktion til teknikkerne og tips, så du kan skabe en taske, der er både funktionel og stilfuld.
Til kurset skal du selv medbringe:
• Beskærersaks
• Almindelig saks
• Målebånd
Materiale omkostninger på ca. 150 kr. pr. taske afregnes med underviseren.