Passion for pels og poter? I dette kursus retter vi falkeblikket mod dyr i alle former og farver. Vi dykker ned i dyremaleriets historie og studerer genrens mestre og metoder i akryl, olie, vandfortyndbar olie eller gouache.
Hver undervisningsgang indledes med teori og præsentation af teknikker og konkluderes med en fælles, konstruktiv gennemgang af dagens dont. På kurset får du således produceret en række studier og skabt overblik over de vigtigste principper og deres praktiske anvendelighed. Vi drøfter desuden materialer og nyttig litteratur.
Valget bør falde på dette kursus, hvis du ønsker en koncentreret indføring i dyremaleri, hvis du er interesseret i at arbejde praktisk med kunsthistorien, eller hvis du blot ønsker ny inspiration til at arbejde selvstændigt med genren.
Personlig vejledning efter behov.