Skip to content
Sykursus: giv dit tøj nyt liv – lær upcycling og redesign

Sykursus: giv dit tøj nyt liv – lær upcycling og redesign

Drømmer du om at skabe unikke designs af dit tøj, forvandle genbrugsguld til nye favoritter eller give gamle klæder nyt liv? Så skal du tilmelde dig dette sykursus, hvor du lærer at reparere, redesigne og upcycle tøj – uanset dit niveau. Vores erfarne underviser, Heidi Lie, guider dig igennem alt fra at skifte lynlåse til at lappe huller og redesigne tøj med stil. Her får du praktisk erfaring og lærer teknikker, der både sparer penge og bidrager til en grønnere planet ved at reducere tøjspild.

Hvorfor deltage?
• Lær at redesigne og reparere tøj med et professionelt touch
• Skab personlige, bæredygtige designs – spar penge og bidrag til miljøet
• Få personlig vejledning, uanset om du er nybegynder eller erfaren
• Medbring dine egne materialer og projekter, så vi sammen kan skabe unikke løsninger

Kurset kræver ingen tidligere erfaring – kun lysten til at lære og skabe nye. Du er velkommen til at medbringe en madpakke og drikkevarer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Heidi Lie på 60556270.
 

Information

  • Dato 17.02.2025-17.02.2025
  • Adresse Glostrup Medborgerhus
    Ved Brandstationen 1
    2600 Glostrup
  • Lokale søndervang
  • Bemærkninger Inspiration, mønstre og symaskiner er til rådighed. Husk madpakke og drikkevarer. Har du eventuelt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Heidi Lie på 60556270

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 17.02.2025 10:00-16:15 Glostrup Medborgerhus Heidi Lie
Heidi Lie | FOF Københavns Omegn
Underviser

Heidi Lie

 Jeg er en dygtig og erfaren beklædningsdesigner, uddannet fra Margrethe-Skolen inden for Mode
 og Design i København, og jeg har dybt forankrede færdigheder inden for hele spektret af mit
 håndværk. Min ekspertise strækker sig fra den spirende idé til det færdige mesterværk. Jeg har
 evnen til at skabe enhver form for kreationer helt fra bunden.
 Som selvstændig beklædningsdesigner og farvekonsulent lægger jeg stor vægt på høj kvalitet og
 bæredygtighed i alt, hvad jeg skaber. Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at undervise på
 skoler, aftenskoler og AMU center for kursister i alle aldre, hvor jeg deler min viden indenfor
 forskellige undervisningsområder, herunder idéudvikling, tilskæring, syning(Konfektion og haute
 couture), baby-, børne- og dametøj, redesign, reparationer, silkemaling, keramik og spændende
 workshops om sund livsstil og madlavning.
 En af mine særlige færdigheder er forandringsopgaver, hvor jeg forvandler gamle
 beklædningsgenstande som kjoler, jakker, bukser og lignende og giver dem nyt liv med et
 professionelt touch.
 Jeg bringer en rig erfaringsbase inden for mit håndværk og tilbyder en inspirerende
 undervisningsmetode, hvor jeg guider og støtter dig i at omsætte dine idéer til færdige kreationer
 eller syprojekter. Du vil desuden erfare, hvordan min sprudlende energi og kreative ånd smitter af
 og bidrager til at skabe en unik, positiv, kreativ atmosfære i rolige omgivelser, fyldt med
 hjælpsomhed.

 Mobil : 60556270
 E-mail : heidiliedk@gmail.com
 https://www.instagram.com/hliecopenhagen/
 https://www.facebook.com/hliecopenhagen