Kreativ tegning er en opfølgning på efterårets Tegning-for-alle
På kurset starter vi med at gennemgå en række øvelser, som vil genopfriske og/eller gøre dig fortrolig med de forskellige tegneteknikker vi får brug for. Vi kommer rundt om - og tegner emner som f.eks portræt, mennesker i bevægelse, arkitektur, landskaber, stilleben, fund fra naturen, hverdagsting og meget mere.
Du vil efterfølgende være i stand til at anvende teknikkerne i arbejdet med lys, skygger, overflader, proportioner og perspektiv til at udvikle din kreativitet og egen tegnestil.
Kurset er tilrettelagt så både øvede og nybegyndere kan være med.
Kreativ tegning er for dig der
• har lyst til at tegne
• gerne vil blive bedre til at tegne
• har lyst til at møde andre der kan lide at tegne
• vil udfordres kreativt med nogle spændende, sjove og anderledes tegneteknikker og opgaver
• kan lide at slippe fantasien løs og fordybe dig i det “tegnede” univers
• gerne vil have helt styr på teknikker og materialer
• gerne vil træne din streg og personlige tegnestil