Skip to content
Tegneteknik

Tegneteknik

Tegneteknik

På dette weekendkursus dykker vi hovedkulds ned i den klassiske europæiske tegnekunst og plukker løs af inspiration og metoder. Vi kaster et blik på en række af kunsthistoriens prominente tegnere, prøver kræfter med deres teknikker og får styr på sight-size, farver, komposition og meget andet.   

Hver dag indledes med teori og præsentation af teknikker, og konkluderes med en fælles, konstruktiv gennemgang af dagens dont. På kurset får du således produceret en række studier og skabt overblik over de vigtigste principper og deres praktiske anvendelighed. Vi drøfter desuden materialer og relevant litteratur.  

Valget bør falde på dette kursus, hvis du ønsker en koncentreret indføring i tegneteknik, hvis du er interesseret i at arbejde praktisk med kunsthistorien, eller hvis du blot ønsker inspiration til at arbejde selvstændigt. Kurset henvender sig til alle niveauer.
Der gives personlig vejledning efter dit behov.