Skip to content
Burkini-fit: Styrke og velvære for kvinder i varmt vand

Burkini-fit: Styrke og velvære for kvinder i varmt vand

Dette hold er særligt designet til kvinder, der ønsker en alsidig træning med fokus på styrke, let kondition og afsluttende afspænding – alt sammen i et trygt og respektfuldt miljø. 

Dresscoden er burkini, men alle er velkomne til at deltage, så længe man klæder sig respektfuldt og med tanke på holdets tema. Med øvelser, der styrker kroppen og forbedrer din kropsbevidsthed, skaber vi et rum, hvor du kan opbygge velvære og selvtillid i vandet. 

Holdet er for kvinder i alle aldre, der er trygge ved vand, og der er ingen krav om at få hovedet under.  
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 20.01.2025 20:30-21:15 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
2 Mandag 27.01.2025 20:30-21:15 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
3 Mandag 03.02.2025 20:30-21:15 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
Se alle Se færre
Maria Rieck
Underviser

Maria Rieck

Maria er en engageret og alsidig underviser med en bred kombination af kompetencer. Som uddannet skuespiller og svømmelærer, samt med erfaring fra cirkus og fysisk teater, bringer hun en dynamisk og kreativ tilgang til undervisningen.

Maria arbejder stadig med fysisk teater, hvilket giver hende en god forståelse for kropsligt udtryk og bevægelse. Denne viden bruger hun aktivt til at hjælpe sine elever med at styrke deres fysik og kropsbevidsthed, hvilket skaber grobund for øget selvtillid og velvære. Hun har desuden en solid viden inden for styrketræning, afspænding og udstræk, som hun inddrager i sin undervisning. 

Maria tror på, at leg skaber motivation og læring, også for voksne. Hun har en intuitiv fornemmelse for at udfordre sine elever og tilpasser undervisningen, så alle får mulighed for at udvikle sig bedst muligt i et trygt og motiverende miljø.