Trænger du til at komme op af sofaen og få kroppen bevæget, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Har du holdt en pause i nogle år fra motion, men vil egentlig gerne i gang? Du er måske bange for at starte på et ’almindeligt’ hold, og i tvivl om du ikke kan følge med i undervisningen?
Så er ’Bevægelse for begyndere’ måske noget for dig. På dette hold arbejder du med at genskabe kontakten til din krop ud fra der, hvor du og din krop er lige nu. Gennem en masse små og ikke belastende øvelser, vækker vi kroppen igen, således du får en større bevægelighed og kropskontakt. Du vil kunne genskabe troen på, at du, trods mange års pause, godt kan oparbejde en krop, der både kan bevæges og føles mere smidig igen. Vi arbejder stående, siddende og liggende.