Skip to content
Balancetræning - KORT KURSUS

Balancetræning - KORT KURSUS

Find din balance – og forstå dens kompleksitet

Balance er meget mere end blot at kunne stå på ét ben. Det er en fascinerende sammensætning af flere sanser og mekanismer i kroppen, der arbejder sammen for at skabe stabilitet og koordination.

På dette forløb lærer du, hvordan du kan vedligeholde og forbedre din balanceevne gennem målrettede øvelser og viden om kroppens balance-system. Vi udforsker de forskellige sanser, som din krop bruger – herunder syn, muskel- og ledsans samt det indre øres rolle – og hvordan de spiller sammen for at holde dig i balance.

Du vil blive introduceret til en bred vifte af øvelser, der ikke blot styrker din krops evne til at balancere, men også giver dig en dybere forståelse af, hvordan balance fungerer. Forløbet er en unik mulighed for at arbejde med din krops stabilitet og samtidig lære, hvordan små forbedringer kan gøre en stor forskel i hverdagen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 06.06.2025 13:15-14:15 Glostrup Medborgerhus Mette Westergaard
2 Fredag 13.06.2025 13:15-14:15 Glostrup Medborgerhus Mette Westergaard
3 Fredag 20.06.2025 13:15-14:15 Glostrup Medborgerhus Mette Westergaard
Se alle Se færre
Mette Westegaard | FOF Københavns Omegn

Mette Westergaard

Mette Westergaard har en yogauddannelse fra Kreativ Yoga og har igennem tidens løb taget et hav af kurser indenfor yoga og bevægelse. Det er vigtigt for hende, at du oplever glæde ved at bevæge dig og mærke din krop, om det så er, når du strækker, styrker eller mærker at pulsen kommer op. Det er hendes ønske, at undervisningen - udover at give dig en stærk og smidig krop - også opnår en større kropsbevisthed og et mentalt overskud. Hvis du har svært ved nogle af yoga stillingerne eller andre øvelser, kan du regne med, at Mette næsten altid kan finde alternative løsninger, som du kan lave. 

Mette Westergaard har undervist hos FOF siden 2009. Læs evt. mere om Mette på www.livsyoga.dk