Elsker du at synge men har holdt dig tilbage og savnet mod til at få det lært? Eller går du med en sanger i maven, men aldrig rigtigt har lært, hvordan du skal bruge stemmen ordentligt? Har du lyst til at udforske din stemmes muligheder i sang? Så er sangundervisning noget for dig!
Du vil lære at finde ind til den kraft og dynamik din stemme indeholder og udforske måderne at synge på, så du både kommer til at opleve, at det at synge føles godt for hele kroppen, ligesom du vil kunne høre, hvordan din stemme bliver mere klangfuld og rig.
Du vil lære, hvordan du kan skabe dit eget udtryk i sangen, hvad enten du aldrig har sunget før, eller har gået til sang før. Du vil også lære, hvordan du kan bruge din stemme til forskellige genrer, så du kan veksle alt efter behovet. Der undervises på alle niveauer fra helt uøvede til solist- og korstemmer.
Vi arbejder med grundprincipperne for sang og stemmedannelse, og du bliver undervist i alt fra vejrtrækning, støtte, intonation og klang til dynamik og tekstudtale. Det vigtigste er din glæde ved at synge og din lyst til at lære noget nyt.
Kontakt lærer Anne-Marie Christiansen på tlf. 51 27 36 10 for nærmere oplysning og indplacering på holdet.