Jeg kan forstå længere, sammenhængende samtaler og oplæg og kan følge med i en relativt indviklet ordveksling, forudsat at jeg har en pæn indsigt i emnet. Jeg kan forstå film, hvor det talte sprog er i en standardversion, og er i stand til at læse undertekster på originalsproget. Jeg kan læse og forstå debatartikler og de fleste moderne noveller og lettilgængelige romaner. Jeg kan indenfor et konkret emne fremlægge synspunkter for og imod og kan forklare løsningsmodeller til en problemstilling. Jeg kan skrive ret detaljerede tekster, hvor jeg både forklarer mine egne synspunkter samt giver udtryk for betydningen af disse.