Skip to content
Sketchwalk | FOF Københavns Omegn

Sketchwalk igennem København K

Tag din skitsebog og dine farver med, følg linjerne og lad dig inspirere i dine tegninger af det du ser, og hører om, i fortællingerne om storhed, politik, arkitektur og dagligdagen i Frederiksstaden smukke historiske gader. 

Carl og Anne-Sophie laver anderledes kultur-kunstneriske gåture, for mindre grupper i forårets København K. Udstyret med tegnegrej, skitsebog og stor viden om byens liv og levned, har vi fokus på indhold, gruppens sammensætning, og gode oplevelser.

Turen går gennem park og strøge, med tegnetid i hemmelige gange, på brolagte gader og fuglebefolkede pladser. Vi tilbyder tre forskellige forløb over tre torsdage. Sæt dig tilrette med din skitsebog, på din medbragte feltstol eller skumpude, og tegn byens scenografi som folder sig ud foran dig. Imens at du tegner, fortæller Carl om Fredriksstadens arkitektur og historie. Anne-Sophie giver løbende, fif og tips om tegning, motiv, teknik, stil, perspektiv, og om hvordan du skaber liv i din skitsebog. 

Kom og vær med på en magisk tegnerundtur krydret med den lokale histories persongalleri og arkitektur, igennem det indre København. 
Når du tilmelder dig SKETCHWALK igennem København er det for tre torsdage 

Medbring:
En skitsebog og dit tegnegrej. Evt en skammel /feltstol, din termokande og en snack. Tøj til vejret. Vi går i læ hvis det regner.

 

Mødested: På trapperne ved indgangen til Marmorkirken, Bredgade, København K

Slutsted: Et sted i Frederiksstaden, København K

 

Tegneunderviser: Anne-Sophie Helger
Jeg glæder mig til at introducere dig for det tegnede univers på forårets Sketchwalks. Jeg har altid blyanter og skitsebog med mig i min taske når jeg er ude. Tegningerne i mine bøger fungerer som dagligdags-/rejsebeskrivelser, og er en blanding af idéskitser, arkitektur, interiør, mennesker på vej, portrætter, objekter og tekster. Min streg er naturalistisk og levende med lag-på-lag farver i lyse varianter. Det er her, min indre verden møder verden omkring mig. Og det er den rejse jeg gerne vil dele med dig i min undervisning. Mine tegnekurser er tilrettelagt så du kan være med uanset erfaring. Jeg er overbevist om at alle kan tegne, at det er et spørgsmål om at øve sig, at være vedholdende og i særdeleshed at have lyst til at bruge tid på det.
Se mere på Instagram @ansofih–illustrations og www.annesophiehelger.com 

Byvandrer Carl Bokkenheuser
Jeg flyttede til Frederiksstaden i 2017 og har siden foretaget research om det indre København. Gennem museumsbesøg, læsning, byvandringer med andre aktører og forelæsninger på Folkeuniversitetet, har det åbnet for en fantastisk række eventyr. Geografisk har jeg valgt Frederiksstaden, Middelalderbyen og Slotsholmen. Jeg taler både om arkitektur og de mennesker, der har boet i ejendommene. 

 

Information

  • Dato 05.09.2024-19.09.2024
  • Adresse København K
    København K
    1000 København K
  • Bemærkninger Medbring: En skitsebog og dit tegnegrej. Evt en skammel /feltstol, din termokande og en snack. Tøj til vejret. Vi går i læ hvis det regner. MØDESTED: På trapperne ved indgangen til Marmorkirken, Bredgade, København K SLUTSTED: Et sted i Frederiksstaden, København K

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 05.09.2024 11:00-13:35 København K Anne-Sophie Helger
2 Torsdag 12.09.2024 11:00-13:35 København K Anne-Sophie Helger
3 Torsdag 19.09.2024 11:00-13:35 København K Anne-Sophie Helger
Anne-Sophie Helger | FOF Københavns Omegn

Anne-Sophie Helger

Tegneunderviser: Anne-Sophie Helger

Jeg glæder mig til at introducere dig for det tegnede univers på efterårets Tegning-for-alle hold. 
Med mig, i min taske, har jeg altid blyanter og skitsebog. Tegningerne i mine bøger fungerer som dagligdags-/rejsebeskrivelser, og er en blanding af idéskitser, arkitektur, interiør, mennesker på vej, portrætter, objekter og tekster. Min streg er naturalistisk og levende med lag-på-lag farver i lyse varianter.
Det er her, min indre verden møder verden omkring mig. 
Og det er den rejse jeg gerne vil dele med dig i min undervisning. Mine tegnekurser er tilrettelagt, så du kan være med uanset erfaring. 
Jeg er overbevist om at alle kan tegne, at det er et spørgsmål om at øve sig, at være vedholdende og i særdeleshed at have lyst til at bruge tid på det.

Se mere på Instagram @ansofih–illustrations og www.annesophiehelger.com