Skip to content
Yoga-inspireret træning i varmt vand

Yoga-inspireret træning i varmt vand

Oplev et yoga-inspireret hold, der kombinerer styrke og smidighed med en afsluttende afspænding for krop og sind. Fokus er på at skabe balance og ro i kroppen gennem blide, flydende bevægelser, der styrker både fysik og velvære. 

Holdet er åbent for alle, der er trygge ved vand – også dig, der ikke kan lide at få hovedet under. Her arbejder vi i dit tempo, og der er ingen krav om erfaring. 

Glæd dig til en lektion, hvor du kan finde dit eget flow og gå herfra med fornyet energi og ro.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.01.2025 13:50-14:35 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
2 Onsdag 29.01.2025 13:50-14:35 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
3 Onsdag 05.02.2025 13:50-14:35 Glostrup Svømmehal Maria Rieck
Se alle Se færre
Maria Rieck
Underviser

Maria Rieck

Maria er en engageret og alsidig underviser med en bred kombination af kompetencer. Som uddannet skuespiller og svømmelærer, samt med erfaring fra cirkus og fysisk teater, bringer hun en dynamisk og kreativ tilgang til undervisningen.

Maria arbejder stadig med fysisk teater, hvilket giver hende en god forståelse for kropsligt udtryk og bevægelse. Denne viden bruger hun aktivt til at hjælpe sine elever med at styrke deres fysik og kropsbevidsthed, hvilket skaber grobund for øget selvtillid og velvære. Hun har desuden en solid viden inden for styrketræning, afspænding og udstræk, som hun inddrager i sin undervisning. 

Maria tror på, at leg skaber motivation og læring, også for voksne. Hun har en intuitiv fornemmelse for at udfordre sine elever og tilpasser undervisningen, så alle får mulighed for at udvikle sig bedst muligt i et trygt og motiverende miljø.