Skip to content
Hatha yoga | FOF Københavns Omegn

Hatha yoga

Yogaøvelserne er udformet i nøje overensstemmelse med den menneskelige fysiologi og udvikler ikke blot musklernes styrke og smidighed, men også de indre organers ydeevne og sundhed.

Vi arbejder med øvelser, hvis formål først og fremmest er at øge sundheden og livskvaliteten. Yoga er forebyggende og kan afhjælpe de skavanker, den moderne livsførelse påfører kroppen. Øvelserne har en dybtgående virkning på kirtler, kredsløb, nerver og fordøjelsesproces. Vi arbejder med fysiske øvelser, åndedræt og afspænding. Samtidig opøves evnen til øget koncentration, og der opnås indre fred og ro. Yoga er en både udfordrende og spændende måde at møde din krop på. 

Hver lektion afsluttes med en afspænding.
Husk selv at medbringe yogamåtte og tæppe.

Information

  • Dato 23.01.2025-22.05.2025
  • Adresse Glostrup Idrætsanlæg
    Stadionvej 80
    2600 Glostrup
  • Bemærkninger Husk at medbringe yogamåtte, tæppe, drikkevand - og evt. redskaber (hvis haves).Vores mange hold fra Leragergård v. Camilla Fantoni er nu flyttet til Glostrup Idrætspark.Hatha yoga dækker klassiske asana (stillinger) som holdes i længere tid og ofte med fokus på præcis kropsstilling. Hovedvægten er på styrke, fleksibilitet, balance, koncentration og åndedrætskontrol ved at indbygge dybere vejrtrækning, opmærksom tilstedeværelse og selvobservation.Undervisningen indeholder: Hatha yoga, meditativ yoga, De fem tibetanere, åndedræt, afspænding, balancetræning og meditation. I undervisningen vil du desuden lære at lytte til kroppen, arbejde sammen med den og opnå balance i krop og sind. En krop i balance holder sig sund og rask.Alle er velkomne, unge som gamle, øvede som nybegyndere.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.01.2025 10:00-11:30 Glostrup Idrætsanlæg Camilla Fantoni
2 Torsdag 30.01.2025 10:00-11:30 Glostrup Idrætsanlæg Camilla Fantoni
3 Torsdag 06.02.2025 10:00-11:30 Glostrup Idrætsanlæg Camilla Fantoni
Se alle Se færre
Camilla Fantoni | FOF Københavns Omegn

Camilla Fantoni

Camilla Fantoni er uddannet yogalærer gennem DGI, og yogaformen på hendes hold er overvejende Hatha yoga - krydret med lidt inspiration fra forskellige stilarter. Hun deltager løbende i forskellige inspirationskurser, som fx anatomi & fysiologi ifht. yoga, mindful flow yoga, sansebaseret yoga, intuitiv yoga, Astanga- og vinyasa yoga. 

Hun er iøvrigt uddannet ernæringsterapeut samt hypnoterapeut. Som underviser lægger Camilla vægt på, at yoga skal være godt og gavnligt samt fyldt med nydelse, både under og efter timen. Vi veksler mellem blid og nærmest meditativ yoga, samt nogle mere udfordrende øvelser i løbet af undervisningen. Det er altid dig som elev, der afgør, hvor meget udfordring, du er klar til - for det er i virkeligheden kun dig, der kan mærke det. Camillas personlige kendetegn og motto er: Yoga skal gøre godt og ikke ondt.