Skip to content
Living Yolates

Living Yolates

Oplev en Living Yolates-session – for krop, sind og sjæl
I en Living Yolates-session guides du først til at finde ro, forbinde dig med dit åndedræt og mærke din krop indefra.
Sessionen er opdelt i tre dele:

Opvarmning og energivækning – Vi starter med blide bevægelser for at vække kroppen og sætte energien i flow.

Sanseorienterede bevægelser og dans
– Her handler det ikke om at kunne danse, men om at lade kroppen bevæge sig frit og glædesfyldt.

Yoga og pilates – Kernestyrkende øvelser hjælper dig med at forankre dig og samle energien.

Afslutningen består af en dyb afspænding (shavasana), der skaber ro og balance. Living Yolates er en holistisk træning, som styrker kroppen, løfter energien og giver dig en følelse af indre frihed.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.03.2025 17:30-19:30 FORMAT Biograf Alice Miethe
Alice Miethe | FOF Københavns Omegn
Underviser

Alice Miethe

Alice Miethe er certificeret Hatha, Yin og Restorativ yogalærer og ayurvedisk madlavning. De fleste af hendes ayurveda- og yogauddannelser er taget i Indien, Rishikesh.
Alice har lang erfaring med at undervise blid yoga til sensitive og sårbare voksne i alle aldre, og det er af stor betydning for hende, at tilbyde yoga så det er tilgængeligt for alle. "Yoga er meget mere end selve timen, og den ro og det indre nærvær vi finder, kan tages med videre ud i vores hverdag".
Hun er dybt interesseret i naturen og dens evne til sameksistens og selvregulering. I naturen skrues der helt naturligt op og ned for pauser, blidhed, flow og rå kraft, så balance kan opretholdes eller genskabes. Alices undervisning tager udgangspunkt i hvordan vi nysgerrigt og nærværende, kan genopdage kontakten til vores indre landskaber, øve os i at møde os selv, lytte opmærksomt, samt give os selv det vi har brug for. Tempoet er mildt og giver plads til ro og indre refleksion. Der inddrages blide Hatha stillinger, såvel som Yin og Restorative stillinger.