Skip to content

Hold for brystopererede

Hold for brystopererede

Et hyggeligt lille hold, hvor der er plads til at tage hensyn, og hvor der er fokus på blid træning og rolig dynamisk udspænding.

Måske oplever du fortsat spændinger efter brystoperation og strålebehandling, selvom det er flere år siden du er opereret.

Træning og øvelser kan stadigvæk bidrage til at bedre din funktion og velvære i armen.

Vi arbejder det meste af kroppen igennem, og bruger forskellige øvelser inspireret af yoga, qigong, fysioflow, men også mindre redskaber som bolde, vægte mv.

Vi slutter af med en liggende afspænding. Der er altid mulighed for løbende opstart på holdet. Kontakt blot FOF Roskilde for en aftale. 

Det er en forudsætning for deltagelse på disse hold, at hver enkelt deltager underskriver en erklæring hos læreren på holdet, hvori man angiver at have et handicap relaterende til undervisningen i et bestemt fag. Der skal således afgives erklæring for hvert fag man deltager i. Har man en gang afgivet erklæring, vil denne fremover være gældende for deltagelse i det pågældende fag.