Skip to content

Identitet og like-kultur

Identitet og like-kultur

Onsdag d. 30. oktober kl. 19.00 - 21.00


Foredrag v. Camilla Mehlsen på Nakskov Bibliotek

Et ”like” på sociale medier som Facebook eller Instagram er i dag en af de mest udbredte gestusser mellem mennesker. Men hvad betyder like-kulturen for os som mennesker? Hvilken effekt har det på identitetsdannelse, kropsidealer, spejling, normer og meningsdannelse?

Hvordan påvirker likes, sammenligning og selvfremstilling trivsel og selvværd? Hvilken betydning har det for relationer, at en stadig større del af vores kommunikation er ansigtsløs og erstattet med skærme og tastatur? Med udgangspunkt i tankevækkende eksempler og samfundstendenser giver Camilla Mehlsen sit publikum en indsigt i, hvordan like-kulturen og den redigerede virkeligheds mekanismer påvirker såvel det enkelte individ som fællesskabets og samfundets normer.

Om Camilla Mehlsen

Camilla Mehlsen er medieekspert med speciale i digital adfærd og digitale kompetencer. Hun har i flere år beskæftiget sig med digitale vaner og medietendenser, især med fokus på børn og unge. Hun er forfatter til flere bøger om digitalisering, herunder ”Opmærksomhedstyveriet” (2024), ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?” (2018) og ”Teknologiens testpiloter” (2016).

Foredraget er en del af "Tre foredrag om digital sundhed", og er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF, FOF, Fora Fritid og Teologihøjskolen Lolland.

Entré pr. foredrag:

100 kr. (For medlemmer af LollandBibliotekernes biblioteksklub 80 kr.)

Entré til alle tre foredrag:

250 kr. (For medlemmer af LollandBibliotekernes biblioteksklub 200 kr.)

Entré for studerende og unge under 25 år:

25 kr. (husk gyldig legitimation ved ankomst)

Billetter:

Billet til 3 foredrag om digital sundhed: https://lollandbib.dk/nakskov-bibliotek/arrangementer/voksen/foredrag/3-foredrag-om-digital-sundhed

Billet til Camilla Mehlsen, 30. oktober: https://lollandbib.dk/nakskov-bibliotek/arrangementer/voksen/foredrag/identitet-og-kultur