Kunsthåndværk - skab interessant eller nyttig kunst på værkstedskurser hos FOF Sydøst
I et videnssamfund, hvor meget foregår i cyberspace, kan det føles særligt tilfredsstillende at udleve sin kreativitet på en måde, der også indebærer fremstilling af et håndgribeligt produkt. Kunsthåndværk handler om at kombinere håndværk og kunstnerisk kvalitet, ofte ved hjælp af gamle, håndværksmæssige traditioner og teknikker - og skabe et resultat, måske med særlig nytteværdi eller som udtrykker en ide.
Måske begynder din kreative muse at danse ved tanken om at lære teknikker til at male, dreje i træ eller ler, lave smukke smykker og linoleumstryk eller flette pil. Uanset om din tilgang handler om at ville udtrykke dig kreativt, eller om du mere er til at lære nogle håndværksmæssige teknikker, så kan du folde dig ud på et værkstedskursus, hvor du under kyndig vejledning lærer de grundlæggende teknikker til at skabe spændende, nyttige og flotte kunsthåndværk.
Kunsthåndværk - for kunstnere på alle niveauer
Alle kan lære et håndværk, og alle kan være med på vores kurser, hvor underviseren sørger for, at du bliver sat ind i sikkerheden og maskinhåndtering, hvor det er nødvendigt. Når du begynder på et projekt, så er det kun fantasien, der sætter grænser. Kurserne vil være en blanding af teori og praksis, og du vil lære de grundlæggende teknikker at kende, og samtidig vil du få kendskab til at arbejde med forskellige materialer. På værkstederne vil der være de nødvendige maskiner og materialer, så du kan begynde at skabe dit eget kunsthåndværk. Efter kurset vil du have produceret forskellige kunsthåndværks-resultater, som du kan tage med hjem.
Hvem kan deltage i et kursus i kunsthåndværk?
Alle der er interesserede i kunsthåndværk kan deltage. Det kræver ingen forudsætninger, udover interessen for at skabe noget med hænderne. Der vil være en materialeudgift på kurserne. Du kan læse mere om dette under det enkelte hold.
Hvis du vil tilmelde dig et kursus eller vide mere om undervisningen, kan du finde mere information nedenfor. Har du spørgsmål, kan du kontakte underviseren eller FOF Sydøst på tlf. 3074 5671.